Nyhed, 03. juni 2020
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren udkom i marts med rapporten ”Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren”. Rapporten indeholder konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som kan bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030. Foreningen Træ i Byggeriet ser flere positive elementer i rapporten, men læser også rapporten med både undren og skuffelse. Derfor ønsker foreningen nu at sætte fokus på nogle af de uforløste potentialer, foreningen mener, der mangler i klimapartnerskabets anbefalinger, inden en samlet klimaplan skal vedtages.
- Først og fremmest lægger vi i rapporten mærke til, at den kun afdækker dele af bygge- og anlægssektoren. Der tages nemlig i høj grad udgangspunkt i de konventionelle og ”tunge” byggeprincipper, mens ”let” byggeri med lette konstruktioner og materialer bliver overset. Det gælder eksempelvis det store uforløste potentiale i en øget anvendelse af træ, der kan flytte os væsentligt tættere på visionen om at reducere CO2-udslippet i sektoren, forklarer sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen.
En vigtig del af arbejdsgruppernes forslag til regeringen er, at der sættes øget fokus på at reducere CO2-udledningen fra bygninger. Ifølge Træ i Byggeriet giver det i den forbindelse rigtig god mening at fokusere på driftsenergien i den eksisterende bygningsmasse og blandt andet reducere energiforbruget til boligopvarmning. Men i nybyggeriet savnes mere fokus på materialers generelle klimapåvirkning og herunder CO2-aftrykket ved fremstillingen af byggematerialerne, som i dag udgør en større andel end CO2-aftrykket fra driften i hele bygningens levetid.
- Det er blandt andet på det område, at en øget anvendelse af træ har sine helt klare fordele, og det er beskæmmende at se, at potentialet ved træbyggeri end ikke er nævnt i rapporten og på den måde ikke kommer til at spille en betydende rolle. Og det er til trods for, at der er dokumentation for, at hver gang man konverterer én kubikmeter beton eller stål som konstruktionsmateriale til én kubikmeter træ, reduceres udledningen af CO2 med ikke mindre end to tons, forklarer Lauritz Rasmussen.
Indførelse af bæredygtighedsklasser
Derudover bakker Træ i Byggeriet som udgangspunkt op om forslaget i rapporten om en indførelse af bæredygtighedsklasser. Dog mener man, at den foreslåede maksimumgrænseværdi på 12 kg CO2/m2/år og den frivillige bæredygtighedsklasse på 8,5 kg CO2/m2/år i alle faser af byggeriet er alt for høje.
- Det betyder nemlig, at stort set alle byggerier kan opføres som hidtil, uden skelen til CO2-aftrykket, hvilket gør tiltagene uambitiøse og visionsløse, konstaterer Lauritz Rasmussen.
Det er fint, at boligminister Kaare Dybvad nu fremlægger en vejledning til en frivillig bæredygtighedsklasse, men der savnes konkrete mål for bygningers CO2-aftryk. Der bør allerede nu stilles ambitiøse og konkrete krav, hvis der virkelig skal rykkes på klimadagsordenen, og byggebranchen behøver ikke to til tre års testperiode uden reelle incitamenter.
Branchen er klar til at gå skridtet videre, og konkret burde der, på samme måde som med indførelsen af lavenergiklasserne tilbage i 2010, allerede nu sættes en maksimumgrænse for CO2-aftrykket på 12 kg CO2/m2/år ledsaget af to frivillige klasser på henholdsvis 8,5 og 5,0, som gradvist ophæves til krav i bygningsreglementet. På den måde ved branchen, ifølge foreningen, hvad der er i vente og således får mulighed for at forberede de nødvendige tiltag.
- Generelt mener vi, at der i bygningsreglementet skal stilles mere ambitiøse krav. Men vi bliver desværre også nødt til at se på kravene i forlængelse af coronakrisen, som vil komme til at påvirke dansk økonomi de næste mange år og dermed også dyre og langsigtede klimaløsninger negativt. Her vil det være fordelagtigt at høste de lavt hængende frugter og overveje løsninger, som er lette at implementere, herunder træbyggeri, for at sikre den grønne omstilling og målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, slutter han.