Klimamål: Byggeriet overser konstant én vigtig mulighed

Debatindlæg af formand Martin Tholstrup.

Erhvervslivet og ikke mindst byggebranchen, som er en af de helt store klimasyndere, har en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 procent reduktion af CO2-udledningen i Danmark i 2030. Det er der vist ikke længere nogen, der er i tvivl om. Men til gengæld er der tvivl om, hvordan branchen med størst mulig effekt kan gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen

Vi ser konstant nye bud på det i både politiske debatter, strategier og kommissorier. Og fælles for langt størstedelen er, at de handler om indsatser, der kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det ser man eksempelvis i regeringens ”Kommissorium for klimapartnerskaber”, der beskriver vilkårene for et tæt samarbejde mellem regeringen og erhvervslivet om at nå det nationale mål. De fremhæver, at målet dels skal opnås gennem direkte reduktioner af virksomhedernes udledning fra produktionsprocesser og dels gennem de reduktioner, som sker gennem udviklingen af grønnere produkter, services og forretningsmodeller.

Det vil med andre ord sige, at vi punkt 1 skal reducere udledningen i de løsninger, der allerede er i brug og punkt 2 udvikle nye løsninger, som understøtter den grønne omstilling i samfundet. Og det er nu, at jeg som en del af foreningen Træ i Byggeriet, der består af toneangivende danske trævirksomheder, kommer til pointen. I debatten mangler der nemlig et vigtigt punkt 3, som både bevidst og ubevidst bliver overset igen og igen; nemlig muligheden for at substituere energitunge løsninger med mere klimavenlige løsninger. Og her tænker jeg især på byggebranchens valg af materialer.

I stedet for kun at fokusere på, hvordan vi gør energitunge materialer som beton og stål grønnere – hvilket dog også er et vigtig og uundværligt skridt i den grønne omstilling – bør vi i høj grad også supplere med et fokus på mere miljørigtige alternativer de steder, hvor det giver mening for at opnå den helt optimale effekt på klimaet. Stål og beton er uden tvivl nødvendige materialer i en byggeproces, som vi på ingen måde kan undvære, men samtidig kan vi ikke komme uden om, at reduktionsindsatsen på dette område bør suppleres med et reduceret forbrug. I dag anvender man i høj grad klimabelastende materialer i byggeriet, som lige så godt kan erstattes med træ og træbaserede produkter, der sætter et langt mindre klimaaftryk.

Træ er en nemlig fornyelig ressource, som har en unik evne til at reducere et byggeris CO2-aftryk, da det både reducerer udledningen samt fjerner og binder CO2 fra atmosfæren. I gennemsnit reducerer hver kubikmeter træ, som erstatter stål eller beton, faktisk CO2-udslippet med 1,1 ton. Samtidig oplagres der cirka 1 ton CO2 i en kubikmeter træ, som i hele bygningsmassens levetid altså er fjernet fra atmosfæren. Det er fakta, som man på ingen måde kan ignorere i en ambitiøs national klimaindsats.

Når politikerne derfor den kommende tid drøfter finanslov og klimastrategier og -indsatser frem mod 2030, vil vi kraftigt opfordre til, at en del af det store reduktionsfokus bliver til et substitutionsfokus. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at øge anvendelsen af træ i byggeriet, så hvorfor ikke sparke til bolden, når den allerede ligger lige til højrebenet?

Fakta: 
Forskere ved det Kongelige Akademi – CINARK har udviklet materialepyramiden, som viser, hvilke byggematerialer, der udleder mest og mindst CO2 i forbindelse med produktionen. Eksempelvis viser pyramiden, at der er store forskelle mellem, om man anvender de etablerede isoleringsmaterialer eller de biobaserede isoleringsmaterialer. Hos foreningen Træ i Byggeriet opfordrer man til, at der i højere grad fokuseres på de ”sundeste” materialer, når byggeriet projekteres. Det kan spille en væsentlig rolle i den nationale klimaindsats.

Foto: ABC Pavilloner