Nyhed, 01. juli 2026
Byggeriet står foran en afgørende omstilling. Med skærpede klimakrav skal bygherrer og rådgivere træffe modige valg og anerkende, at materialernes klimaaftryk skal tages alvorligt. Det må og skal fylde mere i både projektering, udbud og politisk regulering.
Vi skal, for at nedbringe byggeriets CO2-aftryk, gøre materialevalget til et strategisk spørgsmål i langt højere grad end det er i dag. Fremtidens byggeri handler ikke alene om, hvor energieffektivt vi kan drifte bygningerne, som fortsat er en vigtig parameter, men i stigende grad om, hvad vi bygger dem af.
Vi har i Træ i Byggeriet – sammen med andre dele af byggeriet - været med til at udarbejde en analyse med hjælp fra Rambøll, som klart pointerer, at der er store CO₂-reduktioner at hente, når konventionelle materialer som beton, stål og tegl i relevante dele af byggeriet erstattes af træ og andre biobaserede løsninger.
Pointen er generel uanset om vi bygger enfamiliehuse, etageboliger, produktionshaller, kontorer, rækkehuse og institution, som er de bygningstyper, hvor Rambøll har påvist effekten ved gradvist at konvertere fra konventionelle løsninger til mere træbaserede konstruktioner, beklædninger og isoleringsmaterialer.
Resultaterne bør mane til handling
Det er fx dokumenteret, at den samlede reduktion i klimapåvirkning kan toppe næsten 40%, når den mest træbaserede variant af de forskellige bygningstyper sammenlignes med det konventionelle udgangspunkt.
Det er altså ikke små marginaler. Det er markante reduktioner, som kan opnås med kendte materialer, kendte teknikker og løsninger, der allerede findes i markedet.
Den største CO₂-reduktion er knyttet til bærende konstruktioner. Men også anvendelse af træ som fx facadetræ bon’er bedre ud i forhold til de konventionelle CO2-tunge materialer.
Det betyder ikke, at alt skal bygges i træ. Det betyder heller ikke, at træ altid er den rigtige løsning i alle bygninger og alle konstruktioner. Men det betyder, at træ og biobaserede materialer konsekvent bør undersøges som en seriøs mulighed tidligt i projekterne.
Alt for ofte træffes de afgørende materialevalg, før klimaregnskabet for alvor er kommet på bordet. Det er den rækkefølge, vi skal have ændret. Og det handler desværre meget ofte om vanetænkning - og hvad vi plejer og er vant til. Den tilgang koster på klimaregnskabet.
Prisen er altid vigtig
CO2-reduktion koster ikke nødvendigvis mere. Ifølge Rambøll kan grønt byggeri sagtens være konkurrencedygtig. Et lavere klimaaftryk betyder ikke, som mange ellers insisterer på, at prisen bliver højere. Tværtimod viser eksemplerne i flere af de undersøgte cases at lavere CO₂-udledning kang å hand i hand med lavere livstidsomkostninger sammenlignet med det konventionelle referencebyggeri.
Grøn omstilling skal altså ikke forudsættes som en ekstra omkostning. Prisen skal naturligvis vurderes konkret fra projekt til projekt. Men Rambøll påviser, at prisdata og forudsætninger har betydning, men at det ikke er sådan, at CO₂-venlige materialer pr. definition er dyrere. I mange tilfælde kan det grønne tilvalg og økonomien være den mest fornudftige beslutning. Der er altså også her masser af ide i at anvende materialevalget som et aktivt klimaværktøj. Ikke som et tillæg til sidst i processen, men som en del af den grundlæggende strategi for byggeriet.
Her er målgruppen selvfølgelig bygherrer, kommuner, rådgivere og entreprenører, som nok skal børste lidt af det gamle støv af og prøve at se mulighederne og vise bade vilje og mod til at bryde med traditionerne.
Realistisk LCA-værktøj
Vaner er dog ikke alt. Der er ingen tvivl om, at en af de største hurdler handler om LCA’er og biobaserede materialer. I dag baserer reguleringen sig i høj grad på statiske LCA-beregninger, som bare ikke fortæller hele historien. For træ og andre biobaserede materialer spiller tidspunktet for udledninger en central rolle. Træ kan lagre kulstof i bygningen i mange år, mens en del af udledningen først opstår ved endt levetid. I en statisk LCA vægtes udledninger ens, uanset om de sker nu eller langt ude i fremtiden.
Det vi har brug for er dynamiske LCA’er, som kan give et mere nuanceret billede, fordi de tager højde for, hvornår udledningerne finder sted. Rambølls peger på, at klimagevinsten ved biobaserede materialer bliver tydeligere, når man regner dynamisk. Det skal vi politisk og fagligt tage alvorligt. Hvis vores beregningsmetoder ikke præcist nok afspejler materialernes reelle klimaeffekt, risikerer vi at fravælge løsninger, som faktisk kan hjælpe byggeriet i den rigtige retning.
Vi ved, at fremtidens klimakrav kun bliver strammere, og derfor kommer vi ikke uden om materialevalget. Men vi skal ikke bygge i træ af ideologiske grunde. Vi skal gøre det, når det er åbenlyst og dokumenterbart reducerer klimaaftrykket, når det teknisk giver mening, og når det bidrager til bedre totaløkonomi. Det er den eneste farbare vej, når byggeriet skal levere reelle reduktioner. Og ikke i en fjern fremtid, men i de projekter, vi allerede planlægger i dag.