Årets Bæredygtige Byggeri 2023

Foreningen Træ i Byggeriet gentager succesen fra sidste år og hylder igen Årets Bæredygtige Træbyggeri. Det er nu muligt at nominere et byggeri til prisen, der går til et byggeri med særligt fokus på bæredygtighed og lavt CO2-aftryk.

Foreningen Træ i Byggeriet lancerede sidste år prisen Årets Bæredygtige Træbyggeri, der tildeles danske byggerier med et bæredygtigt perspektiv gennem anvendelse af træ. Prisen gik sidste år til bofællesskabet Kløverbakken i Odder, og nu er det igen muligt at nominere de træbyggerier, som man mener, fortjener at vinde dette års udgave af den prestigefyldte pris.

  - Vi ser frem til at se de mange spændende projekter, der nomineres til prisen i år. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er mange kvalificerede kandidater derude, lyder det fra sekretariatschef i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og fortsætter:

 - Sidste år var det bofællesskabet Kløverbakken, der endte med at vinde prisen. Det gjorde de blandt andet fordi, at de havde indtænkt bæredygtighed i flere parametre af projektet. Eksempelvis havde aktørerne bag projektet i fællesskab med de kommende beboere været med til at træffe beslutninger om materialevalg, udformningen og beplantningen. Her lå fokusset på at byggeriet primært skulle bygges af træ, og desuden var det vigtigt for dem at fremme den lokale biodiversitet.

Det er nu og frem til den 31. december 2023 muligt at nominere byggeprojekter via Træ i Byggeriets hjemmeside.

Dommerkomitéen består i år af erfarne fagfolk inden for byggebranchen, herunder Martin L. Petersen, adm. direktør i Frøslev Træ, Mikael Koch, arkitekt hos Træinformation, Rob Marsh, head of sustainability i C.F. Møller og Lauritz Rasmussen, sekretariatschef i Træ i Byggeriet.

Projekter kan indstilles til prisen her.

Foreningens
bestyrelse

Nyheder fra
træ i byggeriet

Få de seneste nyheder fra træindustrien og byggebranchen her. Vi holder dig opdateret på den bæredygtige udvikling inden for byggeriet, træ som byggemateriale, nyheder fra vores medlemsvirksomheder og meget mere.

Nyhed, 09. november 2023

Træ i Byggeriet forsætter succesen: Hvem vinder prisen som Årets Bæredygtige Træbyggeri 2023?

Foreningen Træ i Byggeriet gentager succesen fra sidste år og hylder igen Årets Bæredygtige Træbyggeri. Det er nu muligt at nominere et byggeri til prisen, der går til et byggeri med særligt fokus på bæredygtighed og lavt CO2-aftryk.

Nyhed, 31. oktober 2023

Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere

Skal dansk byggeri blive mere sundere og mere bæredygtigt, vil materialeforbruget ikke alene kræve en slankekur. Hele branchen skal simpelthen ændre livsstil.

Nyhed, 24. oktober 2023

Byggeriets rådgivere: Her er de største udfordringer ved at bygge i træ

Brandsikkerhed og manglen på præaccepterede løsninger er de største udfordringer ved træbyggeri. Det viser en undersøgelse blandt rådgivende ingeniører og arkitekter, som Voxmeter har foretaget på vegne af Træ i Byggeriet.

Nyhed, 21. september 2023

Undersøgelse blandt arkitekter og rådgivende ingeniører: Klimakrav vil få flere rådgivere til at anbefale træbyggeri

Hele 65 procent af byggeriets rådgivere forventer, at de nye lovkrav til bygningers klimaaftryk vil få flere rådgivende ingeniører og arkitekter til at anbefale at bygge i træ. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af foreningen Træ i Byggeriet, hvor man dog håber, at rådgiverne allerede i dag anbefaler at bygge med et lavere CO2-udslip end de nuværende lovkrav dikterer.

;