Hvorfor vente på fremtidens teknologier, når vi kan tage eksisterende løsninger i brug nu?

Debatindlæg af næstformand Martin L. Petersen.

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte en pulje på i alt 50 millioner kroner til at fremme bæredygtigt byggeri. Puljen skal gå til konkrete indsatser, der bidrager til at understøtte et grønnere og mere (økonomisk) bæredygtigt byggeri. Sådan lyder det i den netop offentliggjorte finanslovsaftale for 2021, hvor aftalepartierne lægger op til en grøn genstart af Danmark. Og selvom det i høj grad kan diskuteres, hvorvidt beløbet er stort nok branchens størrelse taget i betragtning, så er det uden tvivl et skridt i den rigtige retning. 

Men hvordan sikrer vi så den grønneste omstilling af byggebranchen bedst muligt? Det er i øjeblikket blandt de emner, der lige nu debatteres flittigt, og som næstformand i Træ i Byggeriet kommer jeg også gerne med et indspark.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen ligger den grønne omstilling for enden af en hockeystav. Det er en efterhånden kendt terminologi, som er et udtryk for, hvordan klimaindsatsen sker langsomt i starten og først for alvor træder i kraft kort før 2030 fx ved hjælp af CO²-fangst og lagring i undergrunden. Men hvorfor vente med at sikre mærkbare CO²-reduktioner til sidste øjeblik, når klimaet allerede nu har behov for handling?  

Vi har i dag en værktøjskasse fyldt med eksisterende materialer og teknologi, som vi allerede nu kan tage i brug og anvende til at skrue ned for landets samlede CO²-udledning. Lad os derfor glemme hockeystavstankegangen og dyrke de eksisterende løsninger, mens vi samtidig investerer i ny teknologi, der på sigt kan bidrage med store reduktionspotentialer.

Den ja-hat står jeg heldigvis langt fra alene med. Hos foreningen Træ i Byggeriet er vi en sammenslutning af 29 toneangivende virksomheder, der alle har fokus på træ og er dedikerede til en øget anvendelse af træ i byggeriet, da det i høj grad kan bidrage til den nationale CO²-målsætning. Byggeriet er nemlig en af de største klimasyndere, og det skyldes blandt andet det negative klimaaftryk, som en lang række byggematerialer sætter. Her er træ, verdens mest miljøvenlige og fornybare råstof, et nærliggende svar på klimaudfordringen – og et værktøj, som allerede nu ligger klar i Danmarks værktøjskasse.

Faktisk viser en ny rapport fra Rambøll, at hvis nybyggede boliger fremadrettet primært bliver træbaserede, vil det give en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5 procent af den samlede CO²-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen. Byggebranchen kan således spille en betydelig rolle i den nationale og globale målsætning, hvis bare der i højere grad fokuseres på fremstillingen af byggematerialer og træffes bevidste design- og materialevalg. Og det bedste af det hele er, at det er et valg, der kan træffes allerede i dag og ikke først i 2027, som regeringen for ganske nyligt har lagt op til i forbindelse med et forslag om implementering af CO²-krav til nybyggerier.

Når finansloven, hockeystavsmodellen og lignende grønne strategier debatteres, bør fokus i endnu højere grad være på eksisterende løsninger i stedet for fremtidens teknologi. Vi har værktøjerne til at rykke på klimaindsatsen nu – også inden for byggeriet – så hvorfor vente på en hockeystavseffekt, hvor klimaindsatsen (måske) først for alvor rykker i de sidste år inden 2030?

Hvis vi virkelig skal tale om en hockeystav, så lad os i det mindste tage den ambitiøse udgave og stille staven op. På den måde bliver den et udtryk for, at udviklingen kun går langsomt kortvarigt i starten, mens beslutningerne træffes, og herefter har en lineær stigning. Det vil blandt andet anvendelsen af mere træ i byggeriet kunne bidrage med.