Nyhed, 21. april 2022
KLIMATORIUM er Danmarks nye innovative og kreative klimacenter, hvorfra forskere fra hele verden forsøger at løse klodens klimaudfordringer. Her har FRØSLEV leveret træ til hele facaden samt den iøjnefaldende bølge, som medvirker til, at bygningen står som et smukt arkitektonisk mesterværk i den vestjyske by Lemvig.
Den åbne glasfacade i stueetagen får den træbeklædte overetage til at se ud som om, den svæver i luften, og over hovedindgangen løfter den smukke træbølge sig. Foruden den overdådige æstetik bidrager bølgen med læ og siddepladser til både ansatte, besøgende og borgere i Lemvig. Bygningen har på trods af sin unge alder allerede opnået ikonstatus og vandt prisen for ’Årets Byggeri 2020’, der er den danske byggebranches største hæderspris.
Den ikoniske bølge står knivskarpt i træ og spejler vestkystens vilde hav. Når man træder indenfor, møder man bølgens organiske form fra den anden side, hvor de bløde linjer og det lyse træ tilfører varme og blødhed til det åbne indgangsparti.
Få mere inspiration til fremtidens byggeri i vores nye designbog, som du kan læse her.