Nyhed, 08. januar 2020
Den globale opvarmning kører på fuldt blus, og med de højere temperaturer følger også i stigende grad store politiske ambitioner. Det viser dog ofte at være svært at omsætte visioner til handling – særligt når nye klimatiltag alligevel ikke må stå i vejen for virksomheders indtjenings- og konkurrenceevne, som det står skrevet i den nye klimalov.
Alene herhjemme er sandsynligheden for hedebølger firedoblet de seneste år, viser et studie fra World Weather Attribution. På globalt plan ser det heller ikke for godt ud. Senest afslørede en omfattende undersøgelse fra den internationale forskningssammenslutning IMBIE, at indlandsisen smelter hurtigere end hidtil antaget. Det kan potentielt få konsekvenser for 40 millioner mennesker, der vil blive ramt af kystoversvømmelser inden for det næste århundrede.
Klimaet skriger således på nye løsninger, der inden for kort tid kan mindske udslippet af CO2 og dermed lette det massive pres på kloden.
Herhjemme har vi taget de første spæde skridt med regeringens nye klimalov. Loven skal sikre, at vi i Danmark reducerer vores CO2-aftryk med hele 70 procent i 2030 – blandt andet ved hjælp af sektorstrategier for landets erhvervsliv. Og her peger pilen i høj grad på byggeriet. For ifølge en rapport fra blandt andet FN og Det Internationale Energiagentur er sektoren ansvarlig for hele 40 procent af den globale CO2-udledning og dermed en af verdens helt store klimasyndere.
Tager vi et nærmere kig på byggeriets massive aftryk, kan det groft set deles op i to kategorier: driftsenergi og byggematerialer.
Den førstnævnte kategori dækker over den energi, vi blandt andet bruger til at opvarme vores huse, lave mad og gå i bad. Her er det tidligere lykkedes byggesektoren at nedbringe forbruget af energi gennem et mangeårigt fokus på driftsenergi ved eksempelvis bedre isolering. Nu er tiden kommet til den sidstnævnte kategori; materialevalget, hvor der er øjeblikkelige og store CO2-reduktioner at hente, hvis vi har viljen til det.
Ifølge en rapport fra World Green Building Council stammer 11 procent af verdens samlede CO2-udledning fra produktionen af byggematerialer – i særdeleshed stål og cement, som er hovedingrediensen i verdens mest anvendte byggemateriale; beton. DTU anslår, at cementproduktionen er ansvarlig for fem procent af klodens samlede udslip, mens andre forskere vurderer, at udledningen er helt oppe på otte procent. Dermed er cementindustrien den tredjestørste udleder af CO2 i verden – kun overgået af USA og Kina.
Hensigten er dog ikke at afskaffe brugen af cement og beton. De energitunge byggematerialer bruges nemlig til en række forskellige formål, hvor de er uundværlige. Det gælder eksempelvis broer, havneanlæg og fundamenter.
Men i de fleste byggeprojekter – særligt inden for boligbyggeri – er der mange områder, hvor cement og beton med fordel kan erstattes eller benyttes i kombination med andre, mere bæredygtige byggematerialer. Og her er træ et oplagt valg.
Træ rummer nemlig store klimagevinster – endda gennem hele materialets levetid. For det første udleder forarbejdningen af træmaterialer ikke i nærheden af det CO2, som mange andre byggematerialer gør. For det andet absorberer træer CO2 under sin vækst, som benyttes til at danne ilt. Ved at bygge i træ lagrer vi således miljøskadelige kulstoffer i vores bygninger, som ellers ville sive op i atmosfæren. For det tredje er træ en fornyelig ressource, der med lethed genbruges eller indgå som en naturlig del af naturens økosystem, hvis bygningen en dag rives ned – vel at mærke uden at udlede den lagrede CO2.
Hertil kommer klimagevinsten, at man samtidig erstatter energitunge byggematerialer ved at benytte træ i byggeriet. Ifølge en rapport fra Aalborg Universitet halveres klimabelastningen i etagebyggerier, hvor de bærende konstruktioner er lavet af træ. Og så er træets kulstoflagring ikke engang regnet med.
Desværre er træets enorme potentiale endnu ikke gået op for den danske byggesektor. Det skyldes i særdeleshed en konservativ byggetradition samt manglende erfaring med at bygge i træ.
Der er ellers masser af inspiration at hente uden for landets grænser. Tag bare vores skandinaviske nabolande, hvor anvendelsen af træ i byggeriet vokser. I eksempelvis Norge skyldes det især, at man har indført et statstilskud, der tilgodeser træbyggerier. En lignende ordning burde man måske overveje herhjemme, hvis de høje klimaambitioner skal udmønte sig til andet end varm luft.
For alt tyder på, at danskerne også er klar til at sadle om. Ifølge en rapport fra Rambøll vil 44 procent af befolkningen nemlig gerne betale fem procent mere for at bo i en bolig med en mere bæredygtig profil, mens halvdelen af danskerne er villige til at bo på færre kvadratmeter, hvis boligen er miljøvenlig. Det positive ved den tendens er, at det end ikke er nødvendigt at betale mere for klimavenligt træbyggeri – hverken for private eller offentlige bygherrer.
Nu skal vi bare have byggebranchen med op på den grønne træhest. For selvom en undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 60 procent af deres medlemsvirksomheder faktisk tænker over og helst vil bygge bæredygtigt, er det kun under fem procent af de igangværende byggerier her i landet, der kan betegnes som bæredygtige. Den kedelige tendens kan også aflæses i tal fra Træ i Byggeriet, der viser, at anvendelsen af træ i byggebranchen i Danmark er faldet fra 12 til 8 procent det seneste årti.
Her til lands kan vi så at sige ikke se skoven for bare træer. Og det er et stort problem. For træ har nemlig en femte og endnu vigtigere miljømæssiggevinst: Teknologien og materialerne er her, og vi kan tage dem i brug nu.
Vi skal ikke vente på udviklingen af nye løsninger, der måske engang i fremtiden kan sætte en stopper for de fremskredne klimaforandringer. Mange af løsningerne findes som bekendt allerede, men opleves fortsat som vanskelige at implementere hos landets store og små virksomheder. Mens presset udebliver på de store klimasyndere i byggeriet, forværres klimaet nærmest dag for dag. Her er en øget anvendelse af træ i byggeriet en lavthængende frugt, som vi med lethed kan plukke, hvis viljen og motivationen er der. Forventningerne til de mange, store politiske visioner er dermed skyhøje og må nødvendigvis kunne gøre en tydelig og mærkbar forskel allerede på den korte bane.
Indlægget blev oprindeligt bragt i Børsen, som kan læses her.