Miljøminister vil reducere antallet af nåletræsplantager: - Vi må ikke glemme de danske materialeproducenter

Med et stort EU-projekt til knap 100 millioner kroner vil Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere sætte fart på at omdanne nåletræsplantager til varierede skove. Det skal ifølge ministeriet gøre skovene mere robuste over for klimaforandringerne og samtidig fremtidssikre produktionen af bæredygtigt træ.

Hos foreningen Træ i Byggeriet er man langt henad vejen enig i de mange fordele, det vil medføre, men indsatsen vækker samtidig bekymring. Flere af landets byggematerialeproducenter anvender nemlig nåletræsplantager til deres produkter, og det kan således have negative produktions-, og herunder også miljømæssige, konsekvenser, hvis man reducerer antallet af nåletræsplantager i landet:

- Rigtig mange danske byggematerialeproducenter arbejder lige nu på at omlægge store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ, da træ er en fornybar råvare, der kan bidrage til at nedbringe landets samlede CO₂-udslip. I den forbindelse er nåletræ et utrolig brugbart materiale, da det blandt andet er nemt at bearbejde og samtidig velegnet til mange konstruktionsformål på grund af sin styrke, fortæller Træ i Byggeriets sekretariatsleder, Lauritz Rasmussen, og fortsætter:

- Reducerer ministeriet således antallet af nåletræsplantager, falder den danske selvforsyningsgrad, og mange danske virksomheder risikerer på sigt at blive presset på råvarer, hvis indsatsen er et udtryk for et generelt fokusområde hos ministeriet i fremtiden. Derfor vil vi opfordre til, at man i de fremtidige planer for landets skove i højere grad også kigger på, hvilke udfordringer omdannelsen måske kan skabe for danske virksomheder og ikke mindst landets samlede CO₂-regnskab.

Troldtekt: Medaljen har en bagside
En af de virksomheder, som deler bekymringen, er byggematerialeproducenten Troldtekt. Virksomheden producerer nemlig akustikplader bestående af blandt andet rødgran fra lokale private, kommunale og statslige skove og er en af de største forbrugere af træarten i Danmark:

- Vi kan sagtens se, at der er mange fordele i at omdanne skovene, men der er også en bagside af medaljen, som man bliver nødt til at forholde sig til på sigt – nemlig at træindustrien bruger en stor del af nåletræsplantagerne til træprodukter, som skaber et mere bæredygtigt byggeri, fortæller administrerende direktør i Troldtekt, Peer Leth, og fortsætter:

- Her er det vigtigt, at vi ikke gør træarten til en mangelvare i Danmark i fremtiden. Skal vi først til at importere det fra andre lande, påvirker det nemlig ikke alene danske arbejdspladser, lokal produktion og lokale råvarer, som er lig med forsyningssikkerhed, men giver også et større CO₂-aftryk, da import er forbundet med væsentlig mere transport.

Han fremhæver sammen med Træ i Byggeriet, at hvis omlægningen af skovene er et udtryk for en tendens, vi vil se mere til de kommende år, så kan det i sidste ende få en negativ indflydelse på det samlede nationale CO₂-regnskab. Resultatet kan nemlig blive, at virksomheder i højere grad bliver nødt til at importere træ fra andre lande:

- Hvis vi som land skal nå Klimarådets mål om en reduktion på 70 procent af CO₂-udledningen i 2030, må politikerne for alt i verden ikke glemme byggebranchen og ikke mindst trævirksomhederne, som kan spille en afgørende rolle. Træprodukter er nemlig gode til at give CO₂-kreditter i det nationale regnskab, da det er en fornybar ressource, som lagrer kulstof, forklarer Lauritz Rasmussen og fortsætter:

- I den forbindelse er det måske også værd at notere sig for politikerne, at hvis træprodukterne skal tælle positivt med i den danske afrapportering af vores CO₂-udledning, er det vigtigt, at virksomhederne anvender træ fra egne skove. Importerer vi det fra eksempelvis Sverige, så er det Sveriges CO₂-regnskab, der får bonuspoint, og vi får således endnu sværere ved at nå den samlede målsætning i 2030. Men det har naturligvis kun betydning for selve registreringen, og ikke – hvad der er vigtigst af alt – klodens samlede regnskab.

Innovation er nødvendigt
Bliver reduktionen af mængden af nåletræsplantager med træarter som sitkagran og rødgran en generel tendens fremadrettet, opfordrer foreningen til, at der tænkes i hjælpeordninger til virksomhederne:

- Træ er ikke bare træ. Der er enorme forskelle på arterne, og hvordan de kan anvendes i byggebranchen. Ønsker man derfor at bevæge sig væk fra nåletræsplantager, er det vigtigt, at man skærper fokus på forskning og innovation på området, så virksomhederne kan få hjælp til at se muligheder i andre træarter, forklarer Lauritz Rasmussen.

- Fra 1994 til 2008 var der eksempelvis produktudviklingsordningen, hvor danske virksomheder fik tilskud til produktinnovation, så der var motivation for at forsøge at fremme brugen af træ i byggeriet. På samme måde kan der blive behov for hjælpeordninger og penge til at fremme idérigdom, så man kan imødegå de udfordringer, der kan være forbundet med at ændre det træudbud, som mange danske virksomheder lige nu er dybt afhængige af, slutter han.

Som en del Miljø- og Fødevareministeriets projekt skal der i cirka 80 skove sættes yderligere fart på omlægningen af 3.800 hektar statsskov og 400 hektar privat skov til mere varierede skove.

Du kan læse hele Miljø- og Fødevareministeriets udmelding her.

Faktaboks:
Ifølge en ny undersøgelse, som organisationen for den europæiske papirindustri (CEPI) står bag, sparer Europas skove og træprodukter hele 806 millioner tons CO₂-ækvivalenter årligt – svarende til cirka 20 procent af Europas CO₂-udledning.

Det sker ikke alene gennem CO₂-binding i skove og træprodukter, men også gennem substitutionseffekten, som beskriver den CO₂-udledning, der undgås ved at træ benyttes i stedet for et materiale baseret på fossile ressourcer. Faktisk viser rapporten at substitutionseffekten er næsten lige så stor som skovens CO₂-binding. Hovedkonklusionerne kan læses her.