Ny frygt for bybrande er uden hold i virkeligheden

København blev i 1728, i 1795 og igen i 1807 hærget af altødelæggende bybrande. Nu bliver der igen pustet til frygten for tilsvarende brande i den helt store skala.

Det er sket efter, at fire forskere fra DTU i en kronik den 9. september i dagbladet Ingeniøren skrev, at man med nye danske bykvarterer opført i træ ”genindfører en risiko med katastrofale konsekvenser: bybrande.”

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) betegner nu denne frygt for nye bybrande som helt uden hold i virkeligheden. Træbranchens organisationer repræsenteret af Træ i Byggeriet, Træsektionen i Dansk Byggeri, TMI (Træ- og Møbelindustrien) og Træinformation har på baggrund af den nyopståede usikkerhed og frygt bedt Danmarks førende eksperter i brandsikkerhed (DBI) om at vurdere den påståede risiko for fremtidige bybrande som følge af en øget anvendelse af træ i byggeriet.

- Selvfølgelig kan træ brænde, men de fire DTU-forskere har en meget akademisk og teoretisk tilgang til risikovurderingen, når de på den måde forsøger at genskabe frygten for tidligere tiders katastrofale bybrande, fortæller Ib Bertelsen, direktør for Kunder & Relationer, DBI.

- Meget er sket siden 1700-tallet, og i dag er risikoen for bybrande reelt elimineret fuldstændig. Først og fremmest er der siden indført et bygningsreglement med en række brandkrav, der netop skal forebygge de tidligere så frygtede bybrande. Dernæst har vi fået et moderne beredskab og nye slukningsmetoder. Og endelig er der udviklet en lang række nye teknologier og sikkerhedsløsninger.

- Med hensyn til bygningsreglementet, så bygger det blandt andet på erfaringerne fra de gamle bybrande i København og rummer en række klare og skrappe krav til bygningers udførelse, placering og afstande, så der ikke sker brandspredning til nabobygninger og nabogrunde. Med andre ord stiller BR 18 direkte krav om sikring mod bybrande. I reglerne forholder man sig i princippet ikke til materialevalget, så skal der bygges i træ, der jo er et brandbart materiale, skal der kompenseres for de manglende brandtekniske egenskaber på anden vis, så sikkerheden bliver den samme.

- Med hensyn til beredskab og slukningsmetoder, så skriver vi jo heller ikke længere år 1700. Vi bruger ikke længere hestevogn, når vi kører ud til en brand. Og vi henter ikke vand i en spand fra havnen, når vi skal slukke en brand. Vi har i stedet nye slukningsmetoder og et moderne beredskab, der er dimensioneret efter vores byggelovgivning. Derfor giver det ikke mening at drage paralleller til alverdens bybrande, der ligger flere hundrede år tilbage.

- Ny teknologi, nye materialer, nye sikkerhedsløsninger og ny viden er også siden implementeret i byggeriet. Alt sammen vigtige faktorer, der på afgørende vis forbedrer såvel den aktive som den passive brandsikring af bygninger. Det betyder, at vi i dag har så stor en ”værktøjskasse” til forskellige former for effektiv brandsikring, at det vil være muligt og inden for bygningsreglementets krav at bygge i træ i mange etager og i bylignende strukturer, fortæller Ib Bertelsen.