Årets Lavemissions Træbyggeri 2023

Foreningen Træ i Byggeriet gentager succesen fra sidste år og hylder Årets Lavemissions Træbyggeri i år. Det er nu muligt at nominere et byggeri til prisen, der går til et byggeri med særligt fokus på bæredygtighed og lavt CO2-aftryk.

Finalisterne til Årets Lavemissions Træbyggeri 2023 er nu fundet.
Læs mere her

Foreningen Træ i Byggeriet lancerede sidste år prisen Årets Bæredygtige Træbyggeri, der tildeles danske byggerier med et bæredygtigt perspektiv gennem anvendelse af træ. Prisen gik sidste år til bofællesskabet Kløverbakken i Odder, og nu er det igen muligt at nominere de træbyggerier, som man mener, fortjener at vinde dette års udgave af den prestigefyldte pris.

  - Vi ser frem til at se de mange spændende projekter, der nomineres til prisen i år. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er mange kvalificerede kandidater derude, lyder det fra sekretariatschef i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og fortsætter:

 - Sidste år var det bofællesskabet Kløverbakken, der endte med at vinde prisen. Det gjorde de blandt andet fordi, at de havde indtænkt bæredygtighed i flere parametre af projektet. Eksempelvis havde aktørerne bag projektet i fællesskab med de kommende beboere været med til at træffe beslutninger om materialevalg, udformningen og beplantningen. Her lå fokusset på at byggeriet primært skulle bygges af træ, og desuden var det vigtigt for dem at fremme den lokale biodiversitet.

Det er nu og frem til den 31. januar 2024 muligt at nominere byggeprojekter via Træ i Byggeriets hjemmeside.

Dommerkomitéen består i år af erfarne fagfolk inden for byggebranchen, herunder Martin L. Petersen, adm. direktør i Frøslev Træ, Mikael Koch, arkitekt hos Træinformation, Rob Marsh, head of sustainability i C.F. Møller og Lauritz Rasmussen, sekretariatschef i Træ i Byggeriet.

Foreningens
bestyrelse

Nyheder fra
træ i byggeriet

Få de seneste nyheder fra træindustrien og byggebranchen her. Vi holder dig opdateret på den bæredygtige udvikling inden for byggeriet, træ som byggemateriale, nyheder fra vores medlemsvirksomheder og meget mere.

Nyhed, 02. april 2024

Finalisterne til Årets Lavemissions Træbyggeri 2023 er nu fundet

Foreningen Træ i Byggeriet har nu fundet de tre finalister til prisen Årets Lavemissions Træbyggeri 2023. De tre byggerier er med deres høje ambitionsniveau for bæredygtige tiltag og et CO2-aftryk i lavemissionsklassen samt spændende design en inspiration for resten af byggebranchen.

Nyhed, 09. januar 2024

Debatindlæg: Bekymrende udmeldinger fra DI's handletank for bæredygtighed

DI Byggeris handletank for bæredygtighed udkommer i januar 2024 med en rapport samt en række politiske anbefalinger om bæredygtigt byggeri i Danmark. Foreningen Træ i Byggeriet, der repræsenterer en række af landets mest toneangivende trævirksomheder, er dog noget bekymret over de foreløbige udmeldinger.

Nyhed, 19. december 2023

Besøg hos WoodHub gav et blik ind i fremtiden

Hos Træ i Byggeriet havde vi for nyligt inviteret vores medlemmer på byggepladsbesøg hos Danmarks største træbyggeri, WoodHub i Odense. NCC Danmark er totalentreprenør på byggeprojektet og var vært for besøget.

Nyhed, 09. november 2023

Træ i Byggeriet forsætter succesen: Hvem vinder prisen som Årets Lavemissions Træbyggeri 2023?

Foreningen Træ i Byggeriet gentager succesen fra sidste år og hylder igen Årets Lavemissions Træbyggeri. Det er nu muligt at nominere et byggeri til prisen, der går til et byggeri med særligt fokus på bæredygtighed og lavt CO2-aftryk.

;