Stat, regioner og kommuner må tage skeen i den anden hånd

Sidste år fuldførte offentlige bygherrer ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik knap 385.000 kvadratmeter byggeri. Det svarer til fem procent af den samlede mængde færdiggjort byggeri i Danmark i 2021.

Det lyder ikke umiddelbart af meget, og mængden af offentligt byggeri er da også faldet med 11 procent de seneste 10 år. Men på trods af sin begrænsede størrelse kan offentlige byggeprojekter godt have en betragtelig indflydelse på den resterende del af dansk byggeri, hvis det vel at mærke tjener som inspiration og ledestjerne på samfundsmæssige såvel som politisk vigtige områder – eksempelvis bæredygtighed.  

Flere kommuner, regioner og statslige organisationer gør i dag meget for at fremme den grønne omstilling i byggeriet. Odense, Roskilde, Langeland og mange andre danske kommuner har allerede udstukket strategier, der skal favorisere bæredygtige byggematerialer. Flere kommuner stiller eksempelvis krav om, at byggerier af en vis størrelse skal DNGB-certificeres eller svanemærkes.

Det er der kommet flere gode byggeprojekter ud af til glæde for borgere såvel som klimaet. I Kolding Kommune vil de nyopførte moler på den nye maritime bydel Marina City ud til Koldingfjord blandt andet blive opført i bæredygtige træarter, mens man i Esbjerg ligeledes er godt i gang med at opføre et prestigeprojekt hovedsageligt i træ, nærmere bestemt byens nye maritime center, Lanternen.

Jeg kunne nævne mange flere eksempler på bæredygtige byggeprojekter anført af det offentlige Danmark. Bottom line er, at der ikke mangler ambitioner inden for grønt byggeri i landets kommuner. Det vidner en rundspørge, som Green Building Council sidste år foretog blandt landets 98 kommuner også om. Her svarede godt en tredjedel, at muligheden for at regulere materialevalget har enten ”afgørende” eller ”stor betydning” for at ”sikre klima- og miljømæssigt bæredygtige tiltag” i kommunens lokalplaner. Desværre svarede blot fem procent, at planloven giver mulighed for at regulere materialevalget.

Begrundelsen er ifølge Green Building Council, at kommunerne ganske enkelt mangler værktøjerne til at kunne stille yderligere krav om anvendelse af bæredygtige byggematerialer. Fra 2023 vil der dog blive stillet krav til alle byggerier – offentlige såvel som private – om, at der udarbejdes livscyklusanalyser for nye bygninger over 1.000 kvadratmeter samtidig med, at der indføres et loft på 12 kg udledt CO2 per kvadratmeter nybyggeri om året. Kravet ledsages af en frivillig klasse på 8 kg, og klasserne vil gradvist blive sænket frem mod 2030. Grænsen på de 12 kg CO2 vil dog ikke rykke betydeligt ved materialevalget i byggeriet, og det er blandt andet her det offentlige bør gå forrest og stille krav svarende til den frivillige klasse.

Den såkaldte ”grønne skattereform”, der blev vedtaget i juni måned, kommer desværre heller ikke til at accelerere den grønne omstilling i byggesektoren. Udover mange gode initiativer bød den nemlig også på en klækkelig rabat til de største forurenere herhjemme – herunder særligt producenter af cement og beton.  

Det er vigtigt for mig at understrege, at cement og beton er nødvendige for byggeriet. På visse områder kan det ganske enkelt ikke erstattes, eksempelvis til større anlægsprojekter og fundering. Men da producenterne kan tilskrives en stor del af Danmarks samlede CO2-udslip, vil det give god mening at minimere brugen af de klimatunge byggematerialer til det absolut nødvendige. Det er muligt, for der findes nemlig langt mere bæredygtige alternativer på hylderne allerede.

Træ er for eksempel et godt alternativ. For det første kan det lagre kulstof, og når man benytter træet som byggematerialer, forlænges lagringen. For det andet er træer en fornybar ressource, da vi løbende kan plante nye. For det tredje udleder produktionen af en kubikmeter træ cirka 1,1 ton mindre CO2 sammenlignet med for eksempel beton. En rapport fra Rambøll har i den forbindelse vist, at der kan spares 3,5 millioner tons CO2 over de kommende ti år ved at øge brugen af træ og træbaserede produkter i nybyggeri i Danmark. Det svarer i gennemsnit til en årlig besparelse på 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, som vi i Danmark skal opnå om året for at leve op til vores nationale klimamålsætning i 2030. 

Ifølge de seneste tal fra Træ i Byggeriet, TMI og Dansk Træforenings performanceindikator, der måler den samlede mængde af træ anvendt i dansk byggeri, steg forbruget af træmaterialer da også sidste år med 20 procent sammenlignet med 2020. På trods af den ret markante stigning udgør træ dog kun 11 procent af den samlede mængde af byggematerialer, der om året anvendes herhjemme.

Varerne er så at sige allerede på hylderne, og køberne – særligt de danske kommuner og andre offentlige myndigheder – venter bare på at få lov til at fylde indkøbskurven. Det eneste vi venter på, er, at landets øverste ledelse åbner butikken og lukker de købelystne kunder indenfor.

Indtil det sker, håber vi i Træ i Byggeriet på, at man ude i de danske kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder vil fortsætte med utålmodigt at banke på vinduesruden. Skeen må og skal nemlig i den anden hånd, hvis vi for alvor skal skubbe den bæredygtige udvikling i byggeriet, og vi i Danmark skal nå at reducere vores samlede CO2-udledning med 70 procent inden 2030.